Dansk rigmand sælger engelsk klub
Danske Thomas Sandgaard er godt igang med at sælge Charlton Athletic til virksomheden SE7 Partners.
Han bor i USA, ejer en engelsk fodboldklub, men han har dansk pas.
Thomas Sandgaard står fortsat som ejer af den engelske fodboldklub, Charlton Athletic, men det gør han formentlig ikke meget længere.
Den engelske League One-klub bekræfter mandag, at Sandgaard har underskrevet en købsaftale med virksomheden SE7 Partners.
Når salget endnu ikke er endegyldigt, skyldes det, at det først skal godkendes hos de rette myndigheder.
– Der er nået til enighed om en aftale, og et aktieopkøb er blevet underskrevet af Thomas Sandgaard og SE7 Partners. Nu vil vi arbejde med SE7 Partners og EFL (Den engelske Divisionsforening, red.) for at møde kravene til ligaen, hvilket er en proces, der kan tage noget tid, lyder det fra Charltons CEO Peter Storrie.
Thomas Sandgaard købte Charlton tilbage i 2020, og selvom der nu arbejdes på en overtagelse, så vil planer og målsætning for klubbens hold ikke ændre sig.
– I mellemtiden vil den daglige drift af klubben ikke blive påvirket. Vores forberedelse og rekruttering frem mod 2023-24-sæsonen er godt på vej. Vi har vores mål for vores herre- og kvinde-hold.
‘Ikke ovre før end den fede dame har sunget’… det ved de i Charlton!– Målet er at stille klubben i den bedst mulige position til at opnå målet næste sæson; En top-seks placering for herreholdet og yderligere fremgang for kvindeholdet, lyder det fra Storrie.
Charlton sluttede den netop afsluttede sæson som nummer 10 i League One – den tredjebedste række i England. En plads i top-to giver oprykning til The Championship, mens placeringer fra tredje- til og med sjettepladsen giver playoffkampe om yderligere én oprykningsplads.
Charlton var en del af det fornemme selskab i Premier League i en årrække fra årtusindeskiftet og frem til 2007, hvor klubben under ledelse af Alan Pardew rykkede ned.