Medie: Nagelsmann på vej til PSG – Vil have legende med som assistent
Ifølge ESPN har Paris Saint-Germain gjort Julian Nagelsmann til deres førsteprioritet som afløser for Christophe Galtier, og det er ikke hvem som helst, tyskerne vil have med sig til Paris.
Christophe Galtier er endnu ikke officielt fortid som træner i PSG.
Det er, ifølge adskillige internationale medier, dog blot et spørgsmål om tid, inden den 56-årige mestertræner officielt får sparket.
Faktisk er det fyringen så meget op over, at PSG-ledelsen allerede skulle have lagt sig fast på, hvem der skal være Galtiers afløser, og her bliver der ifølge blandt andre ESPN peget på tyske Julian Nagelsmann.
Ifølge mediet har de to parter allerede afholdt indledende samtaler, og her gjorde Nagelsmann det efter sigende klart, at han ønsker ingen ringere end Thierry Henry som sin assistent.
Henry var fra maj 2021 til og med VM i 2022 assistent for Roberto Martinez på det belgiske landshold, ligesom han tidligere har været cheftræner for både AS Monaco og MLS-klubben Montreal – i begge tilfælde uden succes.
Julian Nagelsmann har været ledig på markedet, siden han i marts blev fyret i Bayern München, hvor hans job i stedet blev overtaget af den tidligere PSG-cheftræner Thomas Tuchel.