Officielt: PSG siger farvel til Messi
Messis ophold i Paris er slut.
Messi er fortid i PSG.
Det bekræfter klubben på sociale medier under hashtagget #MerciMessi.
Den lille argentiner nåede at få to sæsoner i klubben, hvor han var en katalysator i, at pariserne vandt Ligue 1 to gange og løftede den franske super cup en enkelt.
– Jeg vil gerne takke Leo Messi for hans to sæsoner i Paris. At se en syvdobbelt Ballon d’Or-vinder i rødt og blå og på Parc des Princes der vinder to franske mesterskaber i træk og samtidig inspirerer vores unge spillere har været en fornøjelse.
– Hans bidrag til Paris Saint-Germain og Ligue 1 kan ikke undervurderes, og vi ønsker Leo og hans familie alt det bedste for fremtiden, lyder det fra PSG-præsident Nasser Al Khelaifi.
Verdensmesteren nåede 74 kampe for hovedstadsklubben, hvor han formåede at bidrage med 32 mål og 35 assist.
Hvor Messi skal snøre sine støvler fremadrettet vides ikke, men rygterne går på, at det enten bliver i FC Barcelona, der ihærdigt forsøger at hente argentineren ‘hjem’, eller Al Hilal, som står klar med den store pengepung.
Lørdag aften kan Messi tage afsked med Parc des Princes, når PSG tager imod Clermont Foot i Ligue 1 sidste runde.
Læs om Messis afskedshilsen til PSG herunder.
Ultra-kortfattet Messi siger farvel: Tak til klubben og byen