FC Midtjylland lander aftale med portugisisk klub
Den portugisiske klub, CD Mafra, har sent torsdag aften meldt ud, at klubben har landet en aftale med danske FC Midtjylland.
I efteråret 2022 fremgik det i flere medier, at FC Midtjylland var detaljer fra at lande et køb af den portugisiske klub, CD Mafra.
Siden da har der dog været ro i forhold til, om parterne skulle være tættere eller længere fra at nå til enighed.
Men nu er ventetiden ovre – i hvert fald fra CD Mafras side. Således offentliggør klubben, som placerer sig i midten af den næstbedste portugisiske fodboldrække, at man har landet en aftale med danske FC Midtjylland.
På klubbens hjemmeside forlyder intet i forhold til, om der er tale om et decideret opkøb, eller om aftalen blot handler om et gensidigt samarbejde. Klubben skriver således på sin hjemmeside:
– CD Mafra har fundet en familie i Danmark og etablerer et længe ventet partnerskab.
– Vi informerer vores partere og fans om, at vi den 31. maj formaliserede en aftale med FC Midtjylland, der gør os meget stærkere og gladere, skriver CD Mafra.
Medie: FC Midtjylland-profil på blokken i Premier League-klubFC Midtjylland har tidligere med succes sendt spillere på udlån til netop CD Mafra.
Som det bedste og mest vellykkede lejeophold kan eksempelvis Ousmane Diomande nævnes. Fra sommeren 2022 til årsskiftet var Diomande sendte på udleje til CD Mafra.
Her var 17 kampe for CD Mafra nok til at skabe massiv interesse fra storklubber i Europa. Det kastede i januartransfervinduet en stor handel af sig, da den portugisiske storklub Sporting hentede Diomande for et stort beløb, der af flere medier blev meldt at nærme sig de 100 millioner kroner.
Sidenhen har FC Midtjylland ligeledes sendt spillere som Pablo Ortiz og Hosine Bility på udleje til CD Mafra.
FC Midtjylland har fortsat endnu ikke meldt noget ud om samarbejdet med CD Mafra, og hvad aftalen helt præcis indebærer.