Medie: ‘Ny’ klub melder sig på banen – har sendt kontrakttilbud til Messi
Det er torsdag blevet bekræftet, at Lionel Messi er fortid i PSG - samtidig forlyder det sig nu, at en 'ny' klub har meldt sig ind i kampen om argentinerens underskrift.
Messi er fortid i PSG.
Det bekræftede argentinerens cheftræner i den franske storklub, Christophe Galtier, på et pressemøde torsdag.
Kampen om argentinerens underskrift har det seneste stykke tid stået mellem FC Barcelona og saudiarabiske Al Hilal – men nu er to blevet til tre.
Således skulle amerikanske Inter Miami have sendt et kontrakttilbud til Lionel Messi. Det skriver spanske Sport.
MLS-klubben var omkring VM-slutrunden i vinter en af de mest omtalte bejlere til den nu snart forhenværende PSG-stjernes underskrift, men er sidenhen blevet meldt ude af kapløbet igen.
Med et tilbud om 50 millioner euro om året i løn – svarende til 372 millioner kroner – må Inter Miami, med David Beckham som medejer, altså siges at være tilbage i kapløbet igen.
Bekræftet: Messi er færdig i PSG