
FCK laver aftale med mini-Daramy
Mohamed Daramy har været en vigtig faktor i F.C. Københavns nyligt vundne mesterskab, og nu går lillebror ham i bedene.

Først Mohamed Daramy og nu Abdul Daramy.
F.C. København har lavet en aftale med den 15-årige lillebror til Mohamed Daramy, nemlig Abdul Daramy.
Han fyldte 15 år onsdag, og derfor har klubben nu valgt at give ham en professionel kontrakt. Noget man først må underskrive i Danmark, når man er fyldt 15 år.
Det skriver både Mohamed og Abdul Daramy på deres Instagram-profiler.
– Stort tillykke med din kontrakt, er stolt af dig, skriver storebror-Daramy på sin Instagram.
Både de nuværende spillere Lukas Lerager og Peter Ankersen har da også allerede kommenteret Mohamed Daramys billede af lillebroren
– Åh ny brormand på vej, skriver Lerager, mens Ankersen følger trop.
– Tillykke med brormand, brormand.
Billedet af Abdul Daramy kan ses under reklamen.
