Premier League

Tidligere United-spiller: Bænk Eriksen i finalen

Ben Foster, der tidligere har vogtet buret for Manchester United, mener, at hans gamle klub er bedst stillet, hvis Christian Eriksen starter ude i FA Cup-finalen.

Christian Eriksen bør starte ude i FA Cup-finalen, hvis man spørger Ben Foster
Manchester United's Danish midfielder Christian Eriksen applauds at the end of the English Premier League football match between Manchester United and Fulham at Old Trafford in Manchester, north west England, on May 28, 2023. Manchester United wins 2 - 1 against Fulham. (Photo by Paul ELLIS / AFP) / RESTRICTED TO EDITORIAL USE.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 120 images. An additional 40 images may be used in extra time.No video emulation. Social media in-match use limited to 120 images. An additional 40 images may be used in extra time.No use in betting publications, games or single club/league/player publications. /

Christian Eriksen kan lørdag spille sin første FA Cup-finale, når Manchester United møder Manchester City. Hvis han da kommer på banen.

For hvis man spørger den tidligere United-målmand Ben Foster, så mener han, at danskeren bør starte ude, når De Røde Djævle går på banen, på det legendariske Wembley.

Det fortæller han til podcasten The United Stand, hvor han også har et bud på, hvem der skal erstatte den danske kreatør.

Det mener Ben Foster at brasilianske Fred skal, og det er der en helt særlig årsag til. Nemlig at han forventer, at United ikke har bolden særlig meget.

– Den er nok 50/50. Man får brug for vedholdenhed. Man får brug for en spiller, der kan løbe solen sort. Eriksen kommer ikke til at se meget til bolden, lyder det fra Ben Foster i podcasten. 

– For United handler den kamp om at arbejde så hårdt som muligt og håbe på en dødbold eller en individuel genialitet. Eriksen kommer ikke til at få tid med bolden til at diktere spillet, men det vil Bruno (Fernandes, red.) få.

Følg Campo på Facebook

– Lad Bruno gøre det. Det vil nok hjælpe alle, hvis Bruno ved, at han er den eneste, der skal diktere spillet. Så kan de to andre (Fred og Casemiro, red.) tage sig af den andel del. 

Hvis man ser bort fra Christian Eriksens skade, der holdt ham ude af 16 kampe, har den 31-årige dansker været en fast bestandel af Erik ten Hags udvalgte tropper denne sæson.

Eriksen har inden FA Cup-finalen spillet 43 kampe for Manchester United med to mål og 10 assist til følge, siden han kom til klubben sidste sommer på en fri transfer fra Brentford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P