Europæisk Fodbold

PSG aflyser gallamiddag – målmand fortsat i kritisk situation

Den spanske PSG-målmand Sergi Rico er stadig i så kritisk tilstand, at PSG nu aflyser aftenens gallamiddag i respekt for familien.

PSG-målmanden Sergio Rico er fortsat i kritisk tilstand efter han tidligere på ugen var udsat for en rideulykke. Nu aflyser PSG sin gallamiddag i respekt.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

PSG-målmand Sergio Rico er fortsat i en ‘stabil men alvorlig’ situation, efter han søndag var involveret i en rideulykke i den spansk by

Den 29-årige spanier er indlagt på Virgen del Rocio University Hospitalet i hjembyen Sevilla, hvor han stadig er i koma, som følge af sine hovedskader.

Af respekt for Rico og dennes familien har PSG nu valgt at aflyse den gallamiddag, som klubben ellers har for vane at holde mod sæsonafslutningen.

– Den nuværende situation kræver vores fulde opmærksomhed og tvinger os til at aflyse vores traditionelle galla. Hele Paris Saint-Germain-familien er dybt berørt over tragedien, der har ramt Sergio Rico og hans elskede.

– På vegne af alle klubbens hold vil jeg forsikre dem om vores fulde støtte og sympati igennem denne periode, lyder det fra PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi.

PSG-keeper i kritisk tilstand efter rideulykke

Sergio Rico var efter PSG’s 1-1-resultat mod Strasbourg lørdag fløjet til Andalusien for at deltage i El Rocio pilgrims-festivalen.

I den forbindelse blev han kastet af en hest og efterfølgende sparket i hovedet.

Det er den hovedskade, som stadig holder ham indlagt på intensiv afdelingen på Virgen del Rocio University Hospitalet i Sevilla, skriver franske L’Équipe.

Paris Saint-Germain har stadig én kamp tilbage denne sæson, men de er allerede sikre på at genvinde det franske mesterskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P