3F Superligaen

Officielt: AGF-lejesvend bliver i Polen

Dawid Kurminowski har i denne sæson været udlejet til Zaglebie Lubin, og nu bekræfter AGF, at han også forsætter der.

33 kampe i den hvide AGF-trøje var, hvad det blev til for Dawid Kurminowski.

Den polske angriber har i denne sæson været udlejet til polske Zaglebie Lubin, og de er så tilfredse med ham, at de har valgt at udnytte købsoptionen på ham.

Dermed skifter Kurminowski permanent til Lubin, hvilket betyder, at han bliver i Polen, når lejekontrakten udløber efter denne sæson. Det skriver AGF på sin hjemmeside.

AGF skriver intet om, hvor meget de får for Kurminowski, men rygter fra Polen lyder på, at Lubin har betalt omkring 600.000 euro – svarende til 4,5 millioner kroner – for hans ydelser.

Stig Inge Bjørnebye er glad på spillerens vegne over, at han får muligheden for at starte på en frisk et nyt sted.

– Vi er glade på Kurminowskis vegne over, at han nu får muligheden for at fortsætte i en god klub i Polen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Hans ophold i Lubin var i starten præget af skader, men her i foråret har han vist sine kvaliteter med både mål og spilletid. Og det har betydet, at Lubin gerne vil knytte Kurminowski fast til klubben. Efter nøje overvejelser og i god dialog med både klub og spilleren, er vi derfor blevet enige om at sige farvel til Kurminowski i en transfer fortæller Bjørnebye til AGF’s hjemmeside.

Ifølge den polske klubs hjemmeside, løber kontrakten mellem dem og den 24-årige angriber frem til sommeren 2025.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P