Medie: Hjulmand på blokken i storklub
Efter den dårligste sæson i 14 år skal der denne somme ske en forandring i hollandske Ajax, og den forandring kan ende med at hedde Kasper Hjulmand.
Han er kandidat, men umiddelbart ligger han bag en nordmand.
Sådan er meldingen fra hollandske De Telegraaf om den danske landstræner Kasper Hjulmand, der sættes i forbindelse med trænerjobbet i den hollandske storklub Ajax.
Hjulmand er ifølge den hollandske avis én af tre kandidater til jobbet, hvoraf også den nuværende træner, Johnny Heitinga, er i spil.
Heitinga blev forfremmet fra klubbens andethold, Jong Ajax, i januar, da klubben fyrede Alfred Schreuder som følge af en række elendige resultater.
39-årige Heitinga har præsteret pænt i sin 22 kampe i spidsen for Ajax, men et exit til Union Berlin i Europa League, liga-nederlag til Feyenoord og Twente samt liga- og pokalfinale-nederlag til rivalerne fra PSV har ikke endegyldigt overbevist Ajax-ledelsen.
Officielt: Van der Sar stopper i AjaxDet er dog hverken Hjulmand eller Heitinga, der i første omgang er favorit til jobbet. Det er derimod norske Kjetil Knutsen, der lige nu har gang i endnu en successæson i spidsen for Bodø/Glimt.
Den offensivttænkende norske træner menes at være øverst på Ajax’ liste, og så har hans agent desuden tilbragt de sidste to uger i Holland – uden dog at ville kommentere på rygterne vedrørende Ajax.
For både Hjulmand og Knutsen gælder det, at de har kontrakter til sommeren 2024.