3F Superligaen

Medie: Brøndby-profil har fået kæmpe lønstigning med ny kontrakt

Mathias Kvistgaarden beviste med sine tre mål mod FCN mandag, hvorfor Brøndby har udstyret ham med et stort lønhop fra sin forrige kontrakt.

Mathias Kvistgaarden får angiveligt over dobbelt så meget i løn med sin ne kontrakt, som han gjorde med den forrige.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mathias Kvistgaarden skrev fredag under på en ny kontrakt med Brøndby IF.

Mandag scorede han så hattrick mod F.C. Nordsjælland i 5-1-sejren hjemme på Brøndby Stadion.

Det kan godt være, at det var en slags tak til klubben for den nye kontrakt, der er forlænget med to år og har udløb i sommeren 2027.

Kontrakten er nemlig også udstyret med en markant lønstigning – faktisk over dobbelt så meget, som Kvistgaarden tjente førhen.

Ifølge Ekstra Bladet er den unge angribers nye løn nemlig på omkring 150.000 kroner om måneden, hvor den før lå i lejet af 65.000 kroner.

Det er ifølge Ekstra Bladet et signal om, at man i Brøndby IF gerne vil skrue op for lønniveauet.

Det skal nemlig op i omegnen af 125-130 millioner kroner om året.

Den 21-årige angriber har før luftet ideen om et skifte til udlandet på et tidspunkt, hvofor de to ekstra sæsoner, han får i Superligaen, nok skal bruges på at vise sig frem, som han gjorde mandag mod FCN.

Mathias Kvistgaarden står noteret for 59 optrædener i Brøndby-trøjen. Her har han scoret 13 mål og assisteret fire gange.

Avis: Brøndby forhandler med tidligere LaLiga sportsdirektør – har haft kontakt i ugevis

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P