Premier League

Journalist: City vil kapre midtbanemand i Chelsea

Ifølge Fabrizio Romano har Manchester City kløerne ude efter en af Chelseas midtbanefolk - og parterne snakker allerede sammen.

Mateo Kovacic kan være på vej til at skifte Chelsea ud med Manchester City
Soccer Football - Champions League - Quarter Final - Second Leg - Chelsea v Real Madrid - Stamford Bridge, London, Britain - April 18, 2023 Chelsea's Mateo Kovacic and N'Golo Kante Action Images via Reuters/Matthew Childs
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Inter, Real Madrid, Chelsea og nu måske Manchester City.

Store klubber har Mateo Kovacic nok af på cv’et og nu tilføjer han muligvis Manchester City til den liste.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, har Manchester City kontaktet Mateo Kovacic og Chelsea med henblik på at hente kroaten denne sommer.

De engelske mestre har igennem længere tid været sat i forbindelse med ham, men nu skriver Romano, at parterne allerede har indledt forhandlingerne om de personlige vilkår.

De har indtil videre været meget frugtbare og vil forsætte i de kommende dage.

Chelsea er angiveligt også klar til at slippe den 29-årige midtbaneslider, efter han har tilbragt de seneste fire år i klubben. Chelsea og klubbens nye manager, Mauricio Pochettino, ønsker nemlig at rense gevaldigt ud i truppen denne sommer.

Derfor kan Kovacic være en af flere, der må lade livet for The Blues.

Følg Campo på Facebook

Mateo Kovacic har gennem sine fire år hos London-klubben opnået 221 kampe med seks scoringer og 15 oplæg til følge.

Han har derudover opnået flere trofæer. Heriblandt et Europa League- og et Champions League trofæ.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P