Premier League

Haaland og Kane helt lige: Kanes mål betyder mere

Begge angribere havde fantastiske sæsoner individuelt, men klubbernes placeringer ville være meget forskellige uden deres mål.

Harry Kane og Erling Haaland

Det blev til hele 36 mål for norske Erling Haaland i sin første sæson i den engelske Premier League, mens Harry Kane fulgte trop med 30 mål i ligaen.

Haalands mål er kommet i 23 forskellige kampe, mens Kane har fordelt sine 30 mål på 26 opgør.

Det betyder også, at hvis man trækker de to stjerners mål fra i den samlede ligning, ville det koste Manchester City og Tottenham mange point – og mange placeringer.

Hvis vi starter med de nykårede engelske mestre, har Haalands mål sikret City 24 point, hvilket betyder, at klubben ville falde fra førstepladsen i ligaen og ned til femtepladsen, hvor de ville ligge på 65 point bag Liverpool.

Tottenham ville være på en endnu større deroute, da Harry Kane har scoret 30 af 70 mål, hvilket udmønter sig i, at han egenhændigt har sikret Tottenham samme antal point som sin norske kollega; nemlig 24.

Det er også ensbetydende med, at Tottenham ville tage turen fra ottendepladsen og hele vejen ned på 16. pladsen, hvor de ville ende på 36 point. Det samme antal som Everton, der kun med nød og næppe reddede sig fra nedrykning.

Følg Campo på Facebook

Tottenham ville dog ende lige over Everton, for selvom de uden Kanes mål ville ende på præcis samme måldifference som Everton, nemlig minus 23 mål, ville de trods alt have scoret seks mål flere end de blå fra Liverpool.

Selvom begge angrebsesser har skaffet deres klubber 24 point, så er der stor forskel på, hvor vigtige de hver især er, når man kigger på den procentmæssige andel.

Her har 22-årige Haaland nemlig skaffet de lyseblå fra Manchester 26,97 procent af klubbens samlede point, mens 29-årige Kane har været noget vigtigere, da hans mål har givet Tottenham hele 40 procent af klubbens samlede pointantal.

Bruno Fernandes om angriber: Han har alle kvaliteterne til at spille for United

Dermed er det nu fastslået, at den bedste angriber i Premier League i denne sæson var Harry Kane… eller han var i hvert fald i top to.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P