Europæisk Fodbold

Officielt: Van der Sar stopper i Ajax

Efter en skuffende sæson, som endte med en tredjeplads i Æresdivisionen, stopper Edwin van der Sar nu angiveligt som CEO i Ajax.

Edwin Van der Sar hjerneblødning - tilbage i Holland
Foto: AFC Ajax

Opdateret: 09:45: Ajax har nu selv gjort det officielt, at Van der Sar stopper i klubben.

Det er ikke engang ni måneder siden, at han skrev under på en ny kontrakt.

Den nye kontrakt stod til at løbe helt til juni 2025, men nu har Edwin van der Sar selv valgt at stoppe som CEO i hollandske Ajax. Det skriver De Telegraaf.

Van der Sar satte sig på Amsterdam-klubbens mest magtfulde post i 2016, men efter klubbens dårligst sæson i 14 år, har den 52-årige ex-målmand nu selv valgt at trække sig.

– Efter næsten 11 år i bestyrelsen er jeg færdig. Vi har oplevet vidunderlige ting sammen, men det har også været en utrolig hård periode. Jeg er meget taknemmelig overfor de folk, jeg har mødt og arbejdet sammen med i min anden periode i Ajax, og de ting vi har opnået og været igennem sammen.

– Jeg føler en trang til at komme væk, få hvilet og lave andre ting. Det føles ikke godt at skulle tage beslutninger om fremtiden for denne vidunderlige klub i den kommende periode. Det er derfor, jeg har valgt at sige op, siger Van der Sar til Ajax’ hjemmeside.

Van der Sar er i denne sæson blevet gradvist mere og mere upopulær blandt Ajax-fansene som følge af klubbens manglende sportslige succes.

Ifølge De Telegraaf skulle klubbens fans også være utilfredse med, at Van der Sar, angiveligt, fik lukket ned for tilbagekomsten af Peter Bosz, der ellers vandt mesterskabet i sin ene sæson i Ajax i 16-17.

Officielt: Ajax fyrer cheftræner efter historisk dårlig stime

Van der Sar og Bosz menes at have skiltes som uvenner i 2017, da sidstnævnte skiftede til Dortmund, og da Ajax i januar i år fyrede cheftræner Alfred Schreuder, håbede fansene, at den arbejdsløse Bosz ville returnere til klubben. I stedet valgte Van der Sar og Ajax at forfremme Johnny Heitinga.

Ajax skriver i sin pressemeddelelse, at Edwin van der Sar har indvilget i at hjælpe klubben igennem det kommende sommer-transfervindue indtil august, hvor klubben regner med at have en ny bestyrelse på plads.

Edwin van der Sar har tidligere været rygtet til en anden af sine tidligere klubber, nemlig Manchester United, hvor han af flere omgange har været et bud på klubbens nye Football Director. Den stilling blev dog optaget i februar, hvor David Harrison kom til klubben fra en lignende stilling i Everton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P