3F Superligaen

Medie: AGF tæt på millionsalg – vil sælge for mindre end man købte for

AGF har i denne sæson ikke scoret mange mål. Nu kan en af klubbens angribere være på vej videre i teksten, og det vil indbringe AGF omkring 4,5 millioner.

AGF's Dawid Kurminowski tæt på permanent skifte til Zaglebie Lubin
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

33 kampe med kun tre scoringer til følge.

Det er, hvad statistikkerne siger, når man kigger på Dawid Kurminowskis tid i AGF, hvor det ikke er blevet til meget succes.

Derfor forlyder det nu også, at den polske angriber er på vej til at gå linen ud fra det aarhusianske fodboldflagskib, da polske Zaglebie Lubin er meget interesseret i at tilknytte Kurminowski permanent.

Den 24-årige polak er nemlig allerede at finde i Zaglebie Lubin, da han i denne sæson er udlejet til klubben, og ifølge det polske medie Interia Sport, vil de angiveligt byde op imod 600.000 euro for Dawid Kurminowski.

Det beløb svarer til omkring 4,5 millioner kroner, hvilket vil betyde, at AGF vil tabe omtrent 3 millioner kroner på ham, da de selv måtte punge ud med 7,5 millioner kroner, da de hentede spydspidsen i slovakiske MŠK Zilina tilbage i 2021.

Dengang blev han topscorer i den bedste slovakiske række med 19 scoringer i sin afskedssæson. Et momentum han aldrig formåede at bringe med sig ind i Superligaen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I denne sæson i Zaglebie Lubin har han dog fået lidt gang i målscoringen igen. Her har han lavet fire mål i 14 kampe, hvorfor den polske klub vil udløse købsoptionen i Kurminowskis lejeaftale.

Såfremt de kan komme til enighed, vil det gøre angriberen til en af den polske klubs største handler i historien, da det ikke er hver dag, at de spenderer den slags penge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P