
Guardiola kåret som årets træner
Manchester Citys Pep Guardiola er tirsdag aften blevet kåret som årets træner i Premier League.

Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Først blev Erling Haaland kåret som årets spiller, og nu har endnu en City-profil vundet individuel hæder.
Denne gang er det trænerlegenden Pep Guardiola, der er blevet kåret som årets træner i Premier League.
Manchester City lignede længe et hold, der havde kursen sat mod andenpladsen, men en slutspurt på 12 sejre i træk inden de sidste to kampe gjorde, at Guardiolas hold kunne fejre mesterskabet i 36. spillerunde.
Manchester City vandt 28 kampe i sæsonen, og holdet fik i alt 89 point.