Duelund om fremtiden: AGF er min klub
Mikkel Duelund fortalte efter sejren over Randers, at han håber på at forsætte i AGF, når hans lejekontrakt udløber.
Mikkel Duelund kom i vinter tilbage til Superligaen, da hans lejeophold i hollandske Nijmegen så sin ende.
Den offensive kreatør har kontraktudløb med Dynamo Kiev, og nu er Duelund så glad for returen til AGF, at han håber det bliver til en permanent kontrakt med klubben.
Da Viaplay efter tirsdagens sejr over Randers talte med Duelund, begyndte han selv at tale om næste sæson i klubben.
Derfor fik han spørgsmålet, om det betyder, at han bliver i AGF fremadrettet.
– Det satser jeg stærkt på. Det vil jeg ikke lægge skjul på.
– AGF er mit hold, og Aarhus er min by. Når man ser alle de mennesker, der står på hjemme- og udebane, kan jeg ikke se, hvorfor alle fodboldsspillere ikke vil spille i Aarhus.
– Selvfølgelig vil jeg gerne fortsætte i AGF. Lad os se. Vi har en kamp endnu, og så er jeg ret overbevist om, at vi finder ud af, hvad vi gør, fortæller Mikkel Duelund til Viaplay
Offensivprofilen fik tirsdag 76 minutter på banen, før han blev skiftet ud. Da han forlod banen, var han meget bleg og lignede ikke en, der havde det for godt, hvilket han heller ikke havde.
– Kræfterne slap op. I øjeblikket kæmper jeg lidt med formen, og jeg er sådan lidt småskadet.
– Jeg skal vænne mig til at spille 90 minutter, og det bestræber jeg mig på. Det skal nok komme, men det resulterede i, at jeg lige skulle kaste op, da jeg kom ud, siger den 25-årige midtbanespiller til Viaplay.
Se interviewet med Duelund øverst i artiklen.
Mål og Highlights: Bronze i sigte – Se AGF vinde sikkert over rivalerne RandersMikkel Duelund har foruden AGF også repræsenteret FC Midtjylland i Superligaen, hvor det samlet er blevet til 131 kampe og lavet 28 mål og 17 oplæg for de to klubber.