Atletico-præsident: Pochettino vil ikke have Joao Felix
Det er aldrig blevet til den succes, som de havde håbet på i Chelsea, og derfor vender Joao Felix nu tilbage til Atletico Madrid.
Fire mål i 20 kampe.
Næppe helt det output, som de havde håbet på i Chelsea, da de i januar lejede Joao Felix i Atletico Madrid.
Nu har London-klubbens nye manager, Mauricio Pochettino, gjort det klart, at han ikke ønsker at beholde portugiseren i klubben, hvorfor den 23-årige angriber returnerer til Aletico Madrid.
– I går (mandag, red.) vi vi besked om, at den ny Chelsea manager ikke ville have Joao Felix. Han kommer tilbage hertil, og så må vi se. Vi har ikke noget planlagt, siger Atletico Madrid-præsident Enrique Cerezo ifølge AS.
Joao Felix har fortsat fire år tilbage af sin kontrakt i den spanske hovedstad, hvor han blev den dyreste teenager i verden, da han i sommeren 2019 skiftede til Simeones hold fra hjemlandets Benfica.
Officielt: Pochettino vender tilbage til Premier LeagueDen dengang 19-årige portugiser kostede Atletico Madrid 127 millioner euro – svarende til cirka 950 millioner kroner.
Chelsea gav angiveligt 11 millioner euro – 82 millioner kroner – for at leje Felix i de fem måneder, han nåede at være i klubben.
I den spanske hovedstad har Felix scoret 34 mål i 131 kampe, og i sidste sæson blev han kåret til sæsonens spiller af klubbens fans.