International Fodbold

Ståle Solbakken opereret efter cykelulykke

Den norske landstræner med en lang fortid i F.C. København, Ståle Solbakken, er blevet opereret efter et cykelstyrt.

Ståle Solbakken har været under kniven efter et styrt på cykel.
Foto: Irakli Gedenidze/Reuters/Ritzau Scanpix

Ståle Solbakken har været en tur under kniven efter et styrt på cykel.

Det fortæller den norske landstræner til norsk TV 2.

Cykelulykken fandt sted søndag.

Ståle Solbakken fortæller, at han var ved at cykle ind i en anden person, og derfor måtte træffe en hurtig beslutning, som altså førte til et styrt.

– Jeg var ukoncentreret i et par sekunder, hvilket gjorde, at jeg enten var cyklet ind i en anden mand eller skulle trække bremsekortet.

– Det sidste var den rigtige løsning, men det havde sin pris, skriver Ståle Solbakken i en SMS til norske TV 2 efterfulgt af en grineemoji.

Ødegaard lykkelig for Solbakken-forlængelse: Vi har stor tro på projektet

Solbakken oplyser videre, at han blandt andet pådrog sig et brud i albuen i forbindelse med ulykken. Han er nu blevet opereret på Elverum Sygehus.

– Et stort og et lille brud efter et slemt styrt på min cykel. Men jeg er snart klar til de vigtige kampe.

Norge spiller, som de øvrige europæiske nationer, kampe i EM-kvalifikationen denne sommer.

Den 17. juni tager man her imod Skotland, inden turen tre dage senere går til Cypern.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P