Skuffet FCN-anfører til trods for glippet mesterskab: Jeg er fanme stolt!
Til trods for, at mesterskabet blev taget ud af hænderne fra FC Nordsjælland, så ser Kian Hansen tilbage på sæsonen med stolthed.
FC Nordsjælland smed det hele på jorden på Brøndby Stadion.
Efter F.C. København gjorde deres arbejde i Viborg og tog en sejr på 2-1, var Farum-klubben pisket til sejr mod Brøndby.
Men det præcis modsatte blev tilfældet for FCN, der løb ind i en ordentlig lussing i Brøndby og dermed altså ikke længere kan nå at hente F.C. København.
Selvom det var en ærgerlig og skuffet Kian Hansen, der efter kampen snakkede med Viaplay, så havde han alligevel det forkromede overblik og kunne se det positive i det store billede.
– Jeg er meget skuffet over, at vi ikke leverer bedre og forhåbentlig kunne have givet FCK kamp til stregen i sidste spillerunde, men sådan er det, indleder FCN-kaptajnen og fortsætter:
– Men jeg er fanme stolt af det her hold og den opbakning, vi får i dag. Jeg er så ked af, vi ikke kunne give dem mere i dag.
Hånende Grabara er på den igen: Kan ikke vente til sidste afsnit af GuldjagtenFC Nordsjælland lå i spidsen af Superligaen og havde otte point ned til FCK på tredjepladsen, da den gik på vinterpause.