Op- og nedrykninger: Her er de 24 hold i Championship 2023/24
Sheffield Wednesday bliver det sidste hold, der rykker op i Championship fra League One, og dermed er næste sæsons 24 hold fundet i den næstbedste engelske række.
Den andenbedste engelske række er klar til en ny sæson.
Det står klart, efter Sheffield Wednesday mandag besejrede Barnsley 1-0 i playoff-kampen om oprykning fra League One.
Dermed er alle 24 hold, der skal konkurrere mod hinanden i Championship i næste sæson, fundet.
Championship 2023/24
Herunder kan du få det fulde overblik over, hvem der er rykket op og ned – fra og til den næstbedste engelske række.
Oprykkere til Premier League:
- Burnley (1. plads)
- Sheffield United (2. plads)
- Luton Town (vinder af oprykningsplayoff)
Yoyo-holdet fra Burnley med Vincent Kompany ved roret er igen at finde i den bedste engelske række efter at have været nede i Championship en enkelt sæson. Sheffield United rykkede ned fra Premier League i 2021 efter at have været oppe i to sæsoner, og nu to år senere er de igen klar at konkurrere med de bedste hold i England, mens Luton Town for første gang i klubbens historie rykker op i Premier League.
Officielt: Pochettino vender tilbage til Premier LeagueNedrykkere fra Premier League:
- Leicester City (18. plads)
- Leeds United (19. plads)
- Southampton (20. plads)
Den mest bemærkelsesværdige klub på denne liste er nok Leicester. Efter at have vundet oprykning til Premier League i 2014, vandt de sensationelt ligaen en sæson efter. Nu står den så på Championship-fodbold, hvor Jamie Vardy og co. skal prøve at genfinde formen og komme tilbage i de fine selskab.
Oprykkere til Championship:
- Plymouth Argyle
- Ipswich Town
- Sheffield Wednesday
Sheffield Wednesday var en fast bestanddel af Premier League i 90’erne, men siden nedrykningen i 2000 har holdet spillet Championship hvert år. Dog blev det til yderligere nedrykning for ‘The Owls’ i 2021, da de sluttede allersidst i Championship. Nu er Sheffield Wednesday dog klar til endnu en tørn i den næstbedste engelske række, hvor man skal prøve at genfinde storhedstiden fra 90’erne og komme tilbage i Premier League.
Danmarks bedste bane for tredje år i streg: Se hele listenNedrykkere til League One:
- Reading
- Blackpool
- Wigan Athletic
Det er blot ti år siden, Wigan rykkede ned fra Premier League, hvor de havde været mere eller mindre fast inventar årene forinden. Siden da er det gået meget op og ned for Wigan Athletic, der har været nede i League One fire gange efter 2013 – og nu skal de altså derned endnu en gang.
De 24 hold i Championship 2023/24 er altså som følger:
- Birmingham City
- Blackburn Rovers
- Bristol City
- Cardiff City
- Coventry City
- Huddersfield Town
- Hull City
- Ipswich Town
- Leeds United
- Leicester City
- Middlesbrough
- Millwall
- Norwich City
- Plymouth Argyle
- Preston North End
- Queens Park Rangers
- Rotherham United
- Sheffield Wednesday
- Southampton
- Stoke City
- Sunderland
- Swansea City
- Watford
- West Bromwich Albion