Europæisk Fodbold

Officielt: Malmö sælger midtbane-talent til Bundesliga-klub

Eintracht Frankfurt har hentet en legekammerat til danske Jesper Lindstrøm i 18-årige Hugo Larsson, som kommer til fra Malmö.

Malmö Logo

Jesper Lindstrøm får en ny skandinavisk holdkammerat i Eintracht Frankfurt.

18-årige Hugo Larsson hentes nemlig til Bundesliga-klubben. Det bekræfter klubben mandag på sin hjemmeside.

Den purunge svensker har skrevet under på en fem-årig kontrakt, der dermed holder ham i Frankfurt indtil sommeren 2028.

På klubbens hjemmeside kalder Frankfurt deres nye signing for en af de mest lovende spillere i hans aldersgruppe, og det er derfor også en transfer, der vækker begejstring på ledelsesgangene i klubben.

– Med Hugo Larsson får vi en ung og allerede etableret midtbanespiller med stort potentiale. På trods af sin unge alder, er Hugo fast mand hos de regerende svenske cup-vindere, hvilket både taler ind i hans personlighed og talent, siger klubbens sportsdirektør, Markus Krösche, om klubbens nye talent.

Hugo Larsson har fået hele sin fodbold-opvækst i Malmö og har oveni 37 kampe i Allsvenskan også spillet fire kvalifikationskampe til Champions League og fem kampe i Europa League for svenskerne trods sin unge alder.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P