Lyngby-profil ikke i tvivl: Det bliver 100% sæsonens vigtigste kamp
Lyngby tager mandag imod AaB til en altafgørende kamp i nedrykningsspillet - det har Rezan Corlu nu sat ord på.
Mandag er det vind eller forsvind for Lyngby, når de hjemme tager imod AaB.
For hvis Lyngby taber opgøret, så er de sikret på nedrykning fra Superligaen.
Og ender kampen uafgjort, ser det også sort ud fra de kongeblå. For så er der fortsat præcis tre point op til AaB på tiendepladsen – nordjyderne har bare lige en målscore på +11 i forhold til Lyngby.
Derfor er det kun en sejr, der tæller i dag, når Lyngby går på banen, og det er midtbane-profilen, Rezan Corlu klar over:
– Det er en finale for os, for hvis vi taber, så er løbet kørt, men hvis vi vinder, så er der en ny finale mod Horsens, så vi skal vinde over AaB. Længere er den ikke, siger Corlu i et interview med bold.dk og understreger:
– Det er 100% sæsonens vigtigste kamp. Vi har kæmpet for at komme i den her situation, så det er den ultimative finale.
AC Horsens-profil efter nederlag: Vi sender kærlige hilsner til LyngbyDen vigtige kamp fløjtes i gang i Lyngby klokken 14:00.