3F Superligaen

FCM-boss: Så meget er Gustav Isaksen værd

FC Midtjyllands Gustav Isaksen brillerede endnu engang mandag, men allerede inden kampen satte cheftræner Thomas Thomasberg prisskilt på den vævre angriber.

Ifølge Thomas Thomasberg er Gustav Isaksen 120 millionerkroner værd.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Gustav Isaksen scorede to gange for FC Midtjylland mandag eftermiddag.

Dermed er han nu alene på topscorerlisten med 17 mål – to flere end AGF’s Patrick Mortensen på andenpladsen.

Allerede inden mandagens Superligakamp mod Silkeborg, som endte 3-3, var FCM-træner, Thomas Thomasberg, fuld af roser til sin målfarlige angriber – og han satte også et prisskilt på ham.

I et interview til Viaplay blev Gustav Isaksens pris diskret bragt på banen på banen, og eksperterne i studiet sagde sågar, at Thomasberg ikke behøvede at stå og snakke pris, inden han selv brød ind:

– 120 millioner [kroner], er det ikke en fin pris?

Selvom det er mange penge, i hvert fald i dansk fodbold, er Thomasberg ikke i tvivl om, at han hellere vil beholde Isaksen.

– Hvis jeg ser det sådan isoleret set, så vil jeg allerhelst have Gustav Isaksen her de næste mange sæsoner. Det er garant for mål og en vanvittig dygtig spiller, lød det fra Thomas Thomasberg.

Se hele interviewet med Thomas Thomasberg i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P