Premier League

Erik ten Hag om muligt sommer-exit for forsvarsprofil: Det er op til ham

Manchester United-manager, Erik ten Hag, mener, at Harry Maguire skal tage en vigtig beslutning henover sommerens transfervindue.

Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix & David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Han blev den dyreste forsvarsspiller i verden, da han kom til Manchester United i 2019.

‘The Red Devils’ smed hele 80 millioner pund – omkring 680 millioner kroner – efter den solide Leicester-midterforsvarer, men nu kan hans tid på Old Trafford være slut.

United-manager, Erik ten Hag, siger ifølge Daily Mail, at Harry Maguire skal tage en vigtig beslutning, når sommerens transfervindue åbner.

For selvom Maguire stadig officielt er klubbens kaptajn, er det ikke sikkert, at han er en del af holdet næste sæson.

– Lad os sige, jeg er glad for, han er her, og han gjorde sit arbejde, da vi havde brug for ham. Men det er også en beslutning, han bliver nødt til at tage, lyder det fra Erik ten Hag ifølge Daily Mail.

Harry Maguire har kun startet syv kampe i Premier League denne sæson, hvorfor man kan tænke, englænderen ikke er super tilfreds med mængden af spilletid i Manchester-klubben.

– Ingen ville være glad i sådan en situation. Det er han (Maguire, red.) heller ikke. Han træner altid på det højeste niveau og med 100 procent indsats. Så han håndterer situationen godt, og med sin kaptajn-rolle er han vigtig for holdet, fortæller ten Hag afslutningsvis.

City melder sig ind i kampen om Neymar: Guardiola har ringet til ham

Harry Maguire har i alt spillet 175 kampe i Manchester United-trøjen, hvortil han har kvitteret med syv scoringer, fem oplæg og en enkel udvisning i form af to gule kort.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P