Serie A

Hjulmand og Lecce redder sig ny sæson i Serie A efter sent drama

Lecce har længe været i farezonen for at rykke ned fra Serie A, men søndag sikrede man sig oprykning efter en scoring dybt inde i tillægstiden.

Lecce Logo

Lecce med danske Morten Hjulmand bliver i Serie A.

Det står klart, efter det blev til en sen 0-1-sejr ude mod Monza søndag.

Med sejren og de tre point har Lecce nu fem point ned til nedrykningsstregen forud for den sidste runde af Serie A.

Opgøret lignede ellers længe en deler, hvilket ikke ville have været nok til at sikre Lecce overlevelse matematisk.

I det 81. minut fik Morten Hjulmand og co. dog en ekstra hjælp, da Monzas Giulio Donati blev tildelt direkte rødt.

Alligevel var det Monza, der tre minutter senere var tæt på at bringe sig i front. Her havde Christian Gytkjær muligheden for at gøre det onde ved Lecce, men også denne gang var der hjælp at hente.

Den danske angriber brændte således sit forsøg fra 11-meterpletten, og med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid var Lecce altså stadig med i opgøret og samtidig en mand i overtal.

Vi skulle dog hele 11 minutter ind i tillægstiden, før Lecce fik sikret overlevelsen på et mål scoret af Lorenzo Colombo.

Medie: Tottenham interesseret i Serie A-træner

Morten Hjulmand startede på bænken for anden kamp i streg, men blev skiftet ind undervejs i anden halvleg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P