Serie A

Lynstart sikrede Inter Champions League-plads efter sejr over danskerne fra Atalanta

Inter sikrede sig lørdag aften deltagelse i næste sæsons Champions League, efter de slog Atalanta 3-2.

Inter er klar til Champions League efter sejr over Atalanta.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Inter er at finde i bowlen, når der skal fordeles grupper til næste sæsons Champions League.

Det står klart, efter klubben lørdag aften slog Atalanta, der havde både Rasmus Højlund og Joakim Mæhle med fra start, med 3-2.

Opgøret på San Siro startede som lyn og torden, da Inter ved først Romelu Lukaku og dernæst Nicolo Barella bragte sig foran med 2-0 efter sølle to minutters spil.

Det gjorde selvsagt, at Inter var mere villige til at lade Atalanta have bolden for ikke at tage de store chancer med en to-målsføring.

Det førte dog til, at Mario Pasalic fik reduceret inden pausen og bragte lidt spænding ind i opgøret inden anden halvleg.

Efter 77 minutters spil fik Inter dog endelig lukket kampen med stil. En fremragende dybdebold fra Romelu Lukaku spillede Marcelo Brozovic helt fri igennem midten af forsvaret, og uselvisk lagde han den til rette for Lautaro Martinez, som nemt kunne lægge bolden ind i det tomme mål.

I tillægstiden fik Luis Muriel ellers pyntet flot på resultatet med et brag af et langskud, som desværre for columbianeren gik ind via Andre Onanas hoved og derved går ned som et selvmål.

Følg Campo på Facebook

Dermed er Inter altså helt sikker på at skulle spille Champions League næste sæson, allerede inden de den 10. juni ellers også havde muligheden for at kvalificere sig ved at vinde Champions League-finalen over Manchester City.

Atalantas nederlag betyder desuden, at Mæhle, Højlund og co. med stor sandsynlighed må nøjes med en plads i Europa League, da man har tre point op og en betragteligt dårligere målscorer end AC Milan på fjerdepladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P