Guardiola om racisme i spansk fodbold: Det bliver ikke bedre
Real Madrids Vinícius Júnior blev endnu en gang udsat for racistiske tilråb, da hovedstadsklubben spillede mod Valencia - Pep Guardiola spår ikke om en lysere fremtid.
Suk… Endnu en fodboldartikel med ordet ‘racisme’ i rubrikken.
Ja, man skulle tro, at det snart var fortid, men ikke desto mindre måtte Real Madrids Vinícius Júnior true med at forlade banen, da han blev mødt med racisite tilråb i søndags, da hovedstadsklubben tabte ude imod Valencia.
Dette er en episode, der har medført anholdelse af tre formodede gerningsmænd.
Den spanske Manchester City-manager er blevet spurgt ind til racisme-situationen i spansk fodbold, og hvis han skulle give et bud, går vi ikke en lysere fremtid i møde:
– Racismeproblemet er alle steder. Vi bliver nødt til at acceptere diversitet, men lige nu er vi meget langt fra målet. Forhåbentlig kan det blive bedre i Spanien, men jeg er ikke optimistisk, fortæller Guardiola, som ikke er i tvivl om, at LaLiga burde tage ved lære at Premier League:
– Det burde de. Her er de meget strikse i kampen mod racisme. De ved, hvad de bliver nødt til at gøre, afslutter den tidligere Barcelona-træner ifølge Guardian.
Medie: Bellingham på plads i Real Madrid – kontrakt til 2029Real Madrid-spillerne går på banen igen lørdag, når de gæster Sevilla. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 dansk tid.