City forlænger med målmandsveteran
Manchester City har forlænget kontrakten med veteran-målmanden Scott Carson.
Manchester City har fredag forlænget aftalen med klubbens ældste spiller.
Den 37-årige målmand Scott Carson har således skrevet under på en kontrakt gældende for den kommende sæson.
Carson kom oprindeligt til Manchester City på leje fra Derby i 2019, og da hans kontrakt med Derby udløb i 2021, skiftede han til de nykronede engelske mestre på en fri transfer.
Nu kommer den tidligere West Ham, Liverpool og Aston Villa-målmand også i den kommende sæson til at agere backup for brasilianske Ederson i Manchester City.
Scott Carson har i denne sæson siddet på bænken i samtlig Manchester Citys Champions League-kampe, mens han i Premier League har stået bag ved både Ederson og tyske Stefan Ortega i målmandskøen.