Real Madrid afværger sent comeback
Real Madrid vandt onsdag aften med 2-1 hjemme mod Rayo Vallecano, efter gæsterne ellers var tæt på at stjæle point til sidst.
Real Madrid vandt onsdag aften med 2-1 hjemme mod Rayo Vallecano.
Her var det Ballon d’Or-vinderen Karim Benzema, som efter en halv times spil bragte hjemmeholdet på sejrskurs.
Den stilling holdt helt frem til det 84. minut, hvor gæsternes Raul de Tomas pludseligt fik bragt balance i regnskabet.
I det 89. minut fik Rodrygo dog afværget pointtabet, da han gjorde det til 2-1 for Real Madrid.
Med sejren og de tre point kravler Real Madrid op på andenpladsen i LaLiga.
Den kan man dog miste igen allerede senere onsdag, hvis lokalrivalerne Atletico Madrid henter tre point mod Espanyol.
Mesterskabsdrømmene er dog for længst slukket for begge to de Madrid-klubber, da FC Barcelona topper tabellen med 11 point ned til Real Madrid med to kampe tilbage af sæsonen.