3F Superligaen

Randers FC henter ny keeper

Randers FC har været på rov i HB Køge, hvor man har hentet klubbens 24-årige keeper, Oskar Snorre.

Randers FC Logo

Randers FC har sikret sig en ny keeper.

Således oplyser kronjyderne på sin hjemmeside onsdag, at man har hentet 24-årige Oskar Snorre i HB Køge.

Oskar Snorre skifter til Randers til sommer, hvor hans kontrakt med HB Køge løber ud.

Sine blot 24 år til trods, står Oskar Snorre noteret for 92 kampe i målet for HB Køge.

– Det er en målmand, vi har fulgt igennem længere tid. Han har gjort det godt i HB Køge og har trods en ung alder spillet mange kampe på et højt niveau.

– Nu skal han udvikle sig endnu mere i vores miljø, hvor han kan lære en masse af vores målmandstræner Erik Boye og suge til sig fra Patrik Carlgen, så han på sigt bliver Superliga-målmand. Det mener vi, han har alle forudsætninger for, siger sportsdirektør i Randers FC Søren Pedersen.

Oskar Snorre er blevet udstyret med en aftale af tre års varighed i Randers, og er samtidig klubbens første sommertilgang.

Foruden HB Køge har han også en fortid i Lyngby og norske Haugesund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P