3F Superligaen

Zeca færdig i FCK: Vi kommer til at savne ham – han er en af de store

Carlos Zeca forlader F.C. København efter denne sæson, men han vil blive husket som en af de store.

Carlos Zeca forlader FCK.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Carlos Zeca forlader F.C. København ved kontraktudløb denne sommer.

Det oplyser F.C. København tirsdag.

FCK-anføreren har gennem længere tid været plaget af skader, og har nu besluttet sig for at vinke farvel til den klub, som han har været i siden 2017.

Klubbens sportsdirektør, Peter Christiansen, fortæller i forbindelse med nyheden, at man kommer til at savne den karismatiske midtbanespiller.

– Zeca er en af de store kaptajner i F.C. Københavns historie.

– Han har givet sig 110 procent for klubben og har været en stærk leder både på og udenfor banen. I de perioder, han ikke selv har kunnet spille, har han været der for sine holdkammerater i tykt og tyndt.

– Vi kommer til at savne ham i klubben, men vi kan sammen se tilbage med stolthed på en fantastisk fælles tid, der gav titler og Champions League fodbold, som var hans store drøm, siger ‘PC’ til klubbens hjemmeside og ønsker Zeca og hans familie det bedste fremover.

Også FCK-cheftræner Jacob Neestrup sætter ord på den dynamiske midtbaneslider, som han mener har været den perfekte anfører.

– Alle i og omkring F.C. København elsker Zeca – både som fodboldspiller og menneske.

– Han har aldrig sat sig selv først, men altid klubben og holdet. Det gør ham til den perfekte anfører og forbillede for alle. Han vil altid være en stor del af os, siger Jacob Neestrup.

Officielt: Zeca stopper i FCK

Den 34-årige midtbaneslider kom til klubben fra Panathinaikos tilbage i sommeren 2017, og har sidenhen noteret sig for 193 kampe i FCK-trøjen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P