Premier League

Medie: Stor United-transfer er praktisk talt på plads – leder allerede efter hus

Manchester United skulle være et mulehår fra at kunne præsentere en stor sommer-signing, og klubben er angiveligt allerede i færd med at lede efter et hus til spilleren.

Kim Min-jae, Manchester United.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Manchester United skulle være særdeles tæt på at få hentet Napolis Kim Min-jae til klubben.

Det skriver Daily Mail.

Mediet beretter videre, at handlen er så fremskreden, at man nu leder efter et hus til den sydkoreanske midtstopper.

Kim Min-jae har spillet en stor rolle i Napolis succes denne sæson, hvor han med 34 kampe i Serie A var med til at bryde den 33 år lange tørke uden et italiensk mesterskab i den syditalienske traditionsklub.

Manchester United skal angiveligt diske op med 56 millioner pund for at hente den 26-årige forsvarsspiller til klubben – det svarer til 480 millioner kroner.

Kim Min-jae kan efter sigende se frem til en løn på 67 millioner kroner om året.

Thomas Frank: Så meget koster Manchester United-emne

Det er mindre end to år siden, at Kim Min-jae forlod kinesisk fodbold, og i sommer skiftede han fra tyrkiske Fenerbahce til Napoli.

Ender Manchester United med at hente sydkoreaneren, vil det formentlig efterlade en bitter smag i munden i Liverpool, som også har været sat i forbindelse med Kim Min-jae.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P