Serie A

Inter-boss bekræfter: Inzaghi er her også næste sæson

Simone Inzaghi fortsætter som træner i Inter i den kommende sæson. Det bekræfter klubbens administrerende direktør, Giuseppe Marotta, nu.

Simone Inzaghi er også træner for Inter i næste sæson.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Inter har spillet sig i Champions League-finalen og er også godt på vej mod en top fire-placering i Serie A.

Med de fine resultater har Simone Inzaghi lukket munden på de, der tidligere på sæsonen troede, at italieneren skulle skibes videre næste sæson.

Og mandag er der kommet verbal bekræftelse på Inzaghis job-muligheder i Inter for den næste sæson fra ledelsesgangene i klubben.

Det har Inters administrerende direktør, Giuseppe Marotta, ifølge Fabrizio Romano bidraget med.

– Simone Inzaghi er urørlig. Han har aldrig været i risiko for at blive fyret, og han står nu stærkere end nogensinde før med de seneste resultater, fortæller Inter-bossen ifølge transferjournalisten og fortsætter:

– Inzaghi er vores cheftræner i næste sæson, det er 100 procent sikkert, han bliver.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Inter har endnu ikke helt sikret sig en billet til Champions League i næste sæson, men har stadig to chancer for det, i og med de ligger nummer fire i Serie A og dermed har deres CL-skæbne i egne hænder, mens de også kan kvalificere sig, hvis de vinder Champions League-finalen over Manchester City.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P