3F Superligaen

FCN-profil tror stadig på mesterskabet: Sejre i de sidste tre er det eneste, der tæller

FC Nordsjælland ligger fire point efter F.C. København på førstepladsen i Superligaen inden aftenens opgør mod Randers.

Mads Bidstrup erkender, at det kun er tre sejre, der tæller i de resterende Superliga-kampe.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag aften runder FC Nordsjælland tredjesidste spillerunde i Superligaen af med et opgør hjemme mod Randers, og det spidser gevaldigt til i mesterskbsspillet.

I toppen har FC Nordsjælland været inde i en skidt periode, som har set dem overhalet i F.C. København og degraderet til andenpladsen i Superligaen.

Det vil også sige, at FCN ligegyldigt hvad er afhængige af, at FCK smider point i deres resterende to kampe, hvis nordsjællænderne skal krones som danske mestre.

Og uanset hvad så går man stadig benhårdt efter at kunne løfte trofæet på sidste spilledag den 4. juni, og hvis man vil det, så er det ifølge Mads Bidstrup kun lutter sejre, der kan bruges.

Da han inden aftenens opgør mod Randers blev spurgt, hvorvidt det kun var en sejr, der talte, tog midtbane-profilen det skridtet længere.

– Det må man sige. En sejr i de sidste tre kampe er det eneste, der tæller for os, indrømmede danskeren overfor Discovery+.

Kampen mod Randers er i skrivende stund 20 minutter gammel og kan følges på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P