Mings slap nådigt efter VAR-tjek: Se Gakpos rifter på maven
Liverpools angriber Cody Gakpo blev lørdag udsat for en 'Nigel de Jong-agtig' tackling fra Aston Villas forsvarsspiller, Tyrone Mings, der efter et VAR-tjek kun fik gult kort.
Lørdag havde Liverpool brug for alle tre point, hvis de stadig skulle gøre sig forhåbninger om Champions League i den kommende sæson.
Men med uafgjort 1-1 mod Aston Villa skuffede Jürgen Klopps hold i sæsonens sidste hjemmekamp og kan nu kun teoretisk nå den adgangsgivende fjerdeplads i Premier League.
Men ikke kun resultatet skuffede den tyske manager efter opgøret.
Selvom Klopp sad på tribunen med en karantæne for at brokke sig over dommerne, holdte han sig ikke tilbage efter opgøret, hvor han savnede et rødt kort til Aston Villas Tyrone Mings for en tackling i maven på hollandske Cody Gakpo.
– Det kan man ikke kalde for en anstændig forseelse, sagde Klopp.
Du kan øverst i artiklen se tacklingen fra lørdagens kamp på Anfield og herunder også mærkerne på Gakpos mave.