Neestrup ikke bekymret over manglende profiler: Vi har kun givet én stor chance væk
F.C. København-cheftræner, Jacob Neestrup, bekymrer sig ikke om karantæner og skader frem mod klubbens opgør mod AGF.
Søndag aften venter et sandt topopgør i Superligaen, når AGF gæster Parken og F.C. København.
Fem point adskiller de to klubber i toppen af ligaen, hvor FCK indtager en førsteplads, mens AGF placerer sig som nummer fire i tabellen.
Den seneste tid har været præget af snak om skader og karantæner i F.C. København, hvor flere profiler har måttet se til fra sidelinjen.
Og dette er vel og mærke også tilfældet frem mod søndagens kamp, hvor Viktor Claesson, Marko Stamenic og Hákon Arnar Haraldssson sidder over med karantæner, mens Carlos Zeca, Nicolai Boilesen, Akinkunmi Amoo, David Khocholava og Andreas Cornelius er ude med skader.
Men det er ikke noget, der som udgangspunkt bekymrer klubbens cheftræner, Jacob Neestrup. Han har nemlig set fine takter i det FCK-hold, som han har haft til rådighed den seneste tid.
– Vi manglede også nogle spillere i Derby og pokalfinalen, men vi vandt begge kampe, og jeg synes også, at det var fortjent, at vi vandt dem, selv om det var meget lige og tætte kampe.
– Vi har kun givet én stor chance væk i åbent spil, og det var den, Kvistgaarden fik i 2. halvleg i Brøndby, som Kamil reddede.
– Nu gælder det om at stå sammen som hold og som klub og vise, hvor gode vi er i de sidste tre runder. Og det skal gøres ordentligt i en situation, hvor resten af toppen også ser stærke ud, fortæller Jacob Neestrup til F.C. Københavns hjemmeside.
Neestrup forventer, at opgøret mod AGF bliver en tæt og intens affære – ligesom det ifølge han selv har været de sidste par gange, de to mandskaber har stået over for hinanden.
Det vigtige topopgør mellem F.C. København og AGF fløjtes op søndag aften klokken 18:00. Kampen kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.
Se Jacob Neestrups FCK-trup til opgøret mod AGF, hvor der blandt andet er flere mulige debutanter med, herunder
Trupnyt: Skader og karantæner præger F.C. København-truppen mod AGF