Premier League

Arsenal-stjernerne har fået ny hale-logrende holdkammerat: Mød hunden Win

Hunden 'Win' skal ifølge Mikel Arteta hjælpe Arsenal-spillerne med at komme tættere på hinanden og dermed hjælpe holdet til sejr.

Arsenal har fået ny holdkammerat i hunden Win.
Foto: Ritzau/Scanpix

Mikel Arteta har tidligere vist sig som værende eksperimenterende med sine metoder som manager.

I TV-serien ‘All Or Nothing’, som fulgte Arsenal gennem en hel sæson, så man, hvordan spanieren inden et opgør mod Liverpool satte sine spillere til at træne med You’ll Never Walk Alone bragende ud af højtalere omkring banen.

Og nu er Arteta igen på banen med et alternativt og også nuttet initiativ, som skal hjælpe spillerne med at blive rystet tættere sammen.

På pressemødet forud for lørdagens opgør mod Nottingham Forest kunne Mikel Arteta præsentere pressen for Arsenals nyeste signing: En hund ved navn Win.

– Hendes navn er Win. Vi elsker alle sammen at vinde, og Win skal have en masse kærlighed. Så kærligheden til sejr, det er sådan set det, det handler om, fortæller Arteta ifølge Evening Standard.

Og Win har angiveligt blevet taget godt imod af alle i og omkring klubben.

– Reaktionen fra spillerne og staben har været fantastisk, hun er en af os og kommer til at være en del af rejsen sammen med os, siger den spanske Arsenal-manager.

Følg Campo på Facebook

Arsenal har været inde i en svær periode på det seneste, hvilket har betydet, at man har måtte se sig overhalet af Manchester City i Premier League og med al sandsynlighed har smidt mesterskabet på gulvet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P