Premier League

Manchester City kan vinde mesterskabet mod Chelsea: Den sidste er den sværeste

Manchester City kan med en sejr over Chelsea søndag vinde Premier League - men den sidste kamp er den sværeste at vinde, mener manager Pep Guardiola.

Pep Guardiola, Manchester City, Premier League.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester City kan selv afgøre mesterskabet søndag.

Her venter en hjemmekamp mod Chelsea, og med en sejr vil Manchester City have vundet Premier League for tredje gang i streg.

Men selvom Chelsea ikke ligefrem har været en skræmmende modstander i denne sæson, så bliver det stadig svært søndag, mener Manchester City-manager Pep Guardiola.

– Den sidste (sejr, red.) er den sværeste at få.

– Vi skal være fokuserede og ikke lade os distrahere. Vi bliver nødt til at fokusere på hver eneste kamp, så vi kan få sluttet ordenligt af, lyder det fra den spanske manager på fredagens pressemøde.

Pep Guardiola hylder City-stjerne: En af de bedste nogensinde

Manchester City kan dog allerede vinde mesterskabet lørdag.

Her spiller Arsenal ude mod Nottingham Forest, og bliver det til et pointtab for Arsenal, så vil Manchester City kunne kalde sig engelske mestre 2022/23.

Arsenals kamp fløjtes i gang lørdag klokken 18.30, mens Manchester Citys opgør mod Chelsea går i gang søndag klokken 17.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P