Barcas mesterholdstrup mod Real Sociedad: Tre profiler ude
FC Barcelona og cheftræner Xavi må undvære flere profiler til festen hjemme på Camp Nou lørdag aften mod Real Sociedad.
FC Barcelona skal fejre mesterskabet på hjemmebane.
For selvom holdet har festet hele ugen i den stolte fodboldby, har holdets fans stadig en fest på Camp Nou til gode.
Det bliver mod Real Sociedad lørdag aften, hvor Xavi dog mål undvære et par af holdets profiler.
Både Pedri og Ronald Araujo var med, da Barca sikrede sig mesterskabet med en sejr ude mod Espanyol, men de mangler lørdag.
Araujo har en skade i sin højre lægmuskel, mens Pedri drilles af en lårskade.
Derudover har midtbaneprofilen Gavi karantæne.