Serie A

Transferjournalist: AC Milan forlænger med stjerne – sikrer enorm frikøbsklausul

AC Milan skulle nu eftersigende have kontraktforlængelsen på plads med en af klubbens helt store stjerner. Den nye kontrakt indeholder eftersigende en enorm frikøbsklausul.

AC Milan forlænger med Rafael Leão og tilføjer enorm frikøbsklausul.
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Flere storklubber har eftersigende vist interesse.

Men nu skulle valget være endeligt for AC Milan-stjernen, Rafael Leão. Han bliver i AC Milan i mange år frem.

Således melder den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, torsdag formiddag, at Rafael Leão og AC Milan nu er nået til enighed om en kontraktforlængelse.

Selvom intet endnu er meldt ud officielt, så går meldingen på, at Leão allerede har sat sin underskrift på en ny AC Milan-kontrakt så sent som i tirsdags, der binder ham til klubben i en god årrække frem i tiden.

Således skulle Leão og AC Milan have indgået en aftale, der sikrer, at Leão fortsat vil være AC Milan-spiller frem til sommeren 2028. Forlydenerne går på, at Leão har sikret sig en kontrakt, der sender 5 millioner euro ned i den 23-årige portugisers lomme årligt – plus add-ons.

Derudover skulle der i forbindelse med Rafael Leãos kontraktforlængelse være tilføjet en stor frikøbsklausul i kontrakten. Skulle andre klubber være interesserede i at købe Leão fri af kontrakten i AC Milan, vil det således angiveligt kræve et beløb på 175 millioner euro – svarende til omkring 1,3 milliarder kroner.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Rafael Leão skiftede til AC Milan fra franske Lille i sommeren 2019.

Her har han i skrivende stund repræsenteret den italienske storklub 160 gange med 40 mål og 34 assists til følge.

Leãos nu angivelige forhenværende kontrakt i AC Milan stod til at udløbe i sommeren 2024, og med kort tid tilbage af kontrakten har det i den seneste tid åbnet for rygter, der sender den 23-årige portugiser til en række andre europæiske storklubber. Blandt andet skulle Chelsea have gjort interessen konkret, da man angiveligt ønskede at sende to spillere den modsatte vej i bytte. Det kan du læse mere om herunder.

Medie: Chelsea fik afvist bud på Leão trods to spillere tilbudt i bytte – nu koster han kassen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P