Dansk Fodbold

Highlights: FCK vinder Pokalfinalen efter smal sejr over AaB

Traditionen tro blev Pokalfinalen spillet på Kristi Himmelfartsdag. I år stod det mellem AaB og F.C. København.

AaB møder FCK i finalen i DBU Pokalen i Parken i København, torsdag den 18. maj 2023.

Hvis det var Superligaen, ville vi have snakket top mod bund, da topholdet FCK torsdag eftermiddag bragede sammen med bundholdet AaB.

I dagens anledning var der dog tale om Pokalfinalen. En kamp, med sit helt eget liv, men samtidig et opgør, hvor FCK stadig måtte påtage sig favoritrollen inden opgøret.

En fantastisk kulisse satte rammen omkring det store opgør i Parken, hvor både F.C. Københavns fans og AaBs fans gjaldede fra hver sin ende.

Kort inde i opgøret fik Nicklas Helenius kampens første chance, da han kom højst på et indlæg. Kamil Grabara klarerede den ubesværet.

Som halvlegen skred frem, havde københavnerne bolden en del, men kunne ikke blive farlige. AaB forsøgte sig, men de store chancer udeblev, og holdene gik målløse til pausen.

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da Diogo Gonçalves krøllede bolden op i hjørner og jublen kunne bryde løs blandt både FCK’s spillere og fans.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

10 minutter senere udlignede AaB, men udligningen blev annulleret af VAR grundet offside. AaB pressede på resten af opgøret, men kunne ikke få bolden ind bag Grabara.

Derfor kunne både fans og spillere række armene i vejret, da uret rundede 95 minutter og dommer Jakob Sundberg kunne fløjte af.

Pokaltitlen er dermed tilbage i København.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P