NordicBet Ligaen

Ærgerlig Hvidovre IF-profil efter nederlag til Sønderjyske: Det er fucking irriterende!

Det var en meget ærgerlig Frederik Carlsen, der efter Hvidovre IF's nederlag til Sønderjyske fortalte, at nederlaget skyldtes modstanderens kæmpe jyder.

Sønderjyskes kæmpe jyder sejrer mod Hvidovre IF.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det så længe godt ud for Hvidovre IF, men det hele endte i en skuffelse.

Hvidovre IF havde torsdag chancen for matematisk at sikre sig oprykning til Superligaen på hjemmebane, da Sønderjyske kom på besøg.

En tidlig scoring af Frederik Carlsen sendte Hvidovre IF i himlen og næsten i Superligaen, men med et sandt lyn-comeback med to mål på tre minutter af Sønderjyske i kampens slutminutter blev den helt store oprykningsfest afblæst – i hvert fald for nu.

Og det ærgrer Hvidovre IF-profilen, Frederik Carlsen, der gerne havde set, at Hvidovre IF havde sikret sig pladsen i Superligaen allerede i dag.

– Jeg er sindsyg ærgerlig og skuffet. Vi havde regnet med, at vi kunne gøre det i dag og afslutte det i dag. Så det er bare fucking irriterende!

– Vi er foran 1-0, og vi føler, at det er nok. Men vi står langt nede, vi kommer ikke op og skubber ikke frem. Og det er de jo gode til med deres kæmpe jyder, nogle lange bolde og hovedstød og sådan noget. Og så går det jo bare galt.

Mål og Highlights: Se vildt Sønderjyske-comeback aflyse Hvidovre IF’s oprykningsfest

Kampen mellem Hvidovre IF og Sønderjyske endte 2-1 til Haderslev-klubben, som altså henter vigtige point i den direkte duel om oprykning.

Blot tre point adskiller nu de to mandskaber, hvor Hvidovre i skrivende stund er frontløberen af de to på ligaens andenplads. Der resterer fortsat to spillerunder af NordicBet Ligaen.

Se hele interviewet med Hvidovre IF’s Frederik Carlsen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P