Serie A

Lukaku åbner op om ‘karrierens sværeste periode’: Jeg skuffede mit land

Romelu Lukaku er igen ved at finde sig selv i Inter, men siden verdensmesterskabet i december har alt ikke været nemt for belgieren.

Soccer Football - Champions League - Semi Final - Second Leg - Inter Milan v AC Milan - San Siro, Milan, Italy - May 16, 2023 Inter Milan's Romelu Lukaku celebrates after the match REUTERS/Alberto Lingria

Romelu Lukaku er lige så stille begyndt at finde formen igen.

Efter en svær periode for belgieren, hvor målene og spilletiden til dels på grund af skader har ladet vente på sig, har han i de seneste otte kampe for Inter scoret fem mål og lagt op til samme antal.

Men det har ikke været nemt for den målfarlige belgiske landsholdsspiller at finde tilbage til at være den fysiskstærke og målfarlige angriber, som de fleste af os kender ham som.

I et interview med CBS Sports Golazo, hvor hans tidligere assistenttræner for det belgiske landshold, Thierry Henry, også var gæst, indledte franskmanden snakken om en periode i belgierens karriere, hvor han udfordrede sig selv mentalt.

– Han er altid selvkritisk og er der altid i holdets tjeneste. Det er også derfor, han en gang imellem kan tale sig selv ned, fordi han ikke altid ser lyspunkterne, fortæller Henry ifølge Nieuwsblad om sin tidligere elev.

Herefter fortæller Henry om tiden efter VM-slutrunden i december. En slutrunde, hvor Lukaku og Belgien ikke levede op til de forventninger, som omverdenen havde til dem, og som ifølge franskmanden endte med at blive et hårdt mentalt slag for den ellers selvtillidsspækkede angriber.

En fortælling, som Lukaku kan nikke genkendende til.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Jeg var på kanten. Det var den sværeste periode i mine 15 år som professionel fodboldspiller, fortæller Lukaku og understreger den klare årsag til de mentale udfordringer:

– Jeg skuffede mit land. At spille for sit land er sindssygt. (…) Vi vidste alle, at det var vores sidste chance, og måden vi røg ud af turneringen på og den kritik, vi fik af pressen i Belgien… Det sneg sig alt sammen ind i mit hoved.

– Jeg følte mig helt nede, da jeg forlod landsholdet efter VM, men fodbold handler om op- og nedture, fortæller han bundærligt.

Mål og Highlights: Første finalist fundet! Se Inter slå lokalrivalerne AC Milan og spille sig i CL-finalen

Belgien blev sensationelt sendt ud af VM-slutrunden allerede efter gruppespillet, og Lukaku kom end ikke på tavlen efter blot at have fået 54 minutter på banen i de tre kampe mod Canada, Marocco og Kroatien.

Efter slutrunden gik Lukaku 14 kampe i streg, hvor spilletiden var minimal og scoringerne også kun løb op i to styks.

Men nu ligner belgieren igen sig selv igen og var senest afgørende for Inter, da han lavede assisten til Lautaro Martinez’ mål mod AC Milan tirsdag aften, da Inter sikrede sig en plads i denne sæsons Champions League-finale.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P