3F Superligaen

Kent Nielsen og Silkeborg kan sikre sig overlevelse: Horsens er en af de sværeste opgaver i sæsonen

Ifølge Silkeborg-cheftræner, Kent Nielsen, skal man ikke forvente at komme let til det ene point, som kan sikre overlevelse i Superligaen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En dårlig periode i slutspillet har ført Silkeborg IF i lidt af en kattepine.

Da man endte i nedrykningsspillet var den klare ambition at kæmpe med om syvendepladsen, men efter blot at have hentet en enkelt sejr i oprykningsspillet lurer nedrykningsstregen nu.

Med sejren i seneste runde over Lyngby venter der nu tre ‘match-bolde’ for Kent Nielsen og co. i sæsonens afslutning, hvor der blot skal et enkelt point for at sikre sig endnu en sæson i Danmarks bedste række.

Første mulighed for at sikre sig overlevelse finder sted på Nordstern Arena Horsens, hvor Silkeborg altså blot skal have et point med mod nedrykningstruede Horsens for at sikre sig overlevelse.

Ifølge cheftræner Kent Nielsen er det dog langt fra givet, at man kan puste lettet ud efter fredagens opgør.

– Jeg bliver tit beskyldt for at tale modstanderne gode, men for mig er AC Horsens en af de sværeste opgaver i sæsonen, fortæller Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Her understreger cheftræneren også, at det ikke kommer til at betyde det mindste, at Silkeborg i realiteten kan se sig tilfredse med et enkelt point på fredag.

Følg Campo på Facebook

– Nej på ingen måde, men altså vi er opmærksomme på det, som kampen skrider frem. Det er klart, at vi ikke kommer busende med alle mand, hvis der står 0-0 med fem minutter retur. Men det kan blive et interessant taktisk aspekt ved kampen, forklarer han.

Nedrykningsgyseren mellem AC Horsens og Silkeborg sparkes i gang fredag klokken 19:00 og kan følges på TV3 SPORT og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P