Bundesligaen

Journalist: Barça er interesseret i Bayern-stjerne – men han er IKKE til salg

Der har floreret rygter om, hvorvidt Bayern Münchens kaptajn vil blive i klubben eller ej. Nu tager klubben angiveligt et standpunkt.

Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han er ikke til salg.

Så klar er udmeldingen efter sigende angående 28-årige Joshua Kimmich fra Bayern München, hvor han har spillet det meste af sin professionelle karriere.

Kimmich, der de seneste år har tilkæmpet sig en ledende rolle i truppen, kom til fra Stuttgart i 2015 og er en af det vigtigste spillere på det Bayern-hold, som i denne sæson kæmper hårdt mod Dortmund om det tyske mesterskab.

Men siden fyringen af Julian Nagelsmann, har Kimmich angiveligt været utilfreds i den tyske storklub, hvis man skal tro flere journalister, der har rapporteret, at FC Barcelona har midtbanegeneralen på blokken.

Det vil Bayern München dog ikke høre tale om, oplyser den normalt troværdige transferjournalist Fabrizio Romano.

– Jeg kan forstår, at Bayerns standpunkt vedrørende Joshua Kimmich er meget klart:

– Han er urørlig og ikke på markedet denne sommer, skriver Romano på sin Twitter-profil og understreger, at Barças interesse i Kimmich ikke ændrer det standpunkt.

Joshua Kimmich har spillet hele 345 kampe i alle turneringer for FC Bayern München, og han står noteret for 40 scoringer og 94 oplæg.

Trods chokerende rygter: Bayern-stjerne vil blive i klubben

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P