Premier League

Journalist: Arsenal-profil på vej videre – erstatningen skal være ombejlet englænder

Granit Xhaka virker til at være fortid til sommer, hvor en tilværelse i Bundesligaen venter, og allerede nu har Arsenal en erstatning i kikkerten.

Declan Rice er angiveligt udset til at skulle erstatte Granit Xhaka i Arsenal.
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har haft en mange både op- og nedture i Arsenal-trøjen.

I 2019 endte Granit Xhaka ellers i unåde med både klubbens fans og Unai Emery, der dengang stod i spidsen for The Gunners, da han fik taget anførerbindet fra sig.

Nu virker tiden i Arsenal dog til at slutte på en positiv note, da meget tyder på, at schweizeren nu vender næsen mod Bayer Leverkusen i Bundesligaen efter en flot sidste sæson i Arsenal.

Den 30-årige centrale midtbanespiller har styret slagets gang på midtbanen for et særdeles velspillende Arsenal-hold og bliver efter alt at dømme svær at erstatte.

Men ifølge Fabrizio Romano har Arsenal allerede forberedt sig på skiftet og udset sig den perfekte afløser til den til tider udskældte schweiziske landsholdsspiller.

Italieneren skriver onsdag på Twitter, at Arsenals førsteprioritet kommer til at være den særdeles attraktive West Ham-kaptajn, Declan Rice.

Følg Campo på Facebook

Rice har trukket meget opmærksomhed fra store adresser, som inkluderer både Chelsea og de to Manchester-klubber, der alle skulle have haft interesse i den engelske landsholdsspiller.

Og nu melder Arsenal sig altså ind i kampen, og ifølge Romano skulle den første kontakt allerede være taget til West Ham, men man venter stadig på svar på, hvad London-rivalerne vil have for deres egenavlede guldfugl.

I indeværende sæson har Declan Rice spillet 35 Premier League-kampe, bidraget med tre mål og to oplæg og er ifølge Transfermarkt 80 millioner euro (595 millioner kroner) værd på dagens marked.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P