Assistenttræner stopper på kvindelandsholdet efter ni år
Kristian Mørch Rasmussen stopper som assistenttræner for kvindelandsholdet efter sommerens VM-slutrunde.
Efter VM er det slut.
DBU oplyser onsdag, at Kristian Mørch Rasmussen stopper som assistenttræner for kvindelandsholdet efter sommerens VM-slutrunde.
Der gør han efter ni år, hvor han også har været analytiker undervejs.
– Jeg er stolt af at have arbejdet med vores bedste spillere og af det arbejde, jeg kan efterlade dem, der tager over, siger Kristian Mørch Rasmussen ifølge DBU.
Før sin endelige afsked med kvindelandsholdet har Kristian Mørch Rasmussen en VM-slutrunde at se frem til.
Her tager Danmark hul på gruppespillet med en kamp mod Kina den 22. juli klokken 14.00.