3F Superligaen

Svensker stopper i Randers FC

Det har ikke kunnet lade sig gøre for Randers FC at forlænge aftalen med svenske Carl Johansson.

Randers FC Bekræfter nu, at superligaklubben ikke har kunnet nå til enighed med svenske Carl Johansson om at fortsætte i klubben.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han har gjort det så godt, at Randers FC var klar til at byde ham permanent velkommen.

De bestræbelser er dog ikke gået som håbet for kronjyderne, der nu må strække gevær og acceptere, at Carl Johansson stopper i klubben til sommer.

Den 28-årige forsvarsspiller kom til på en lejeaftale fra IFK Göteborg sidst i januar, og siden har han, med undtagelse af en enkelt kamp, spillet samtlige kampe for Randers FC i foråret.

Derfor ærgrer det også hos superligaklubben, at de ikke har kunnet finde frem til en permanent transfer.

– Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at holde fast i Carl, som virkelig har præsteret godt, siden han kom til. Vi har prøvet at gøre aftalen permanent lige fra start, men Carl ville se tiden an. Siden er der så kommet andre klubber på banen, som har kunnet tilbyde en sportslig og økonomisk pakke, som vi ikke kan matche.

– Carl har været virkelig glad for at være i klubben, men det er også forståeligt, at han på nuværende tidspunkt i karrieren træffer det valg. Vi har desværre ikke kunnet gøre noget og er ærgerlige over udfaldet, men vi har nu tid til at finde en anden til den position i næste sæson, siger sportsdirektør Søren Pedersen.

Randers forstærker sig – lejer svensker!

Egentlig har Carl Johansson kun kontrakt med IFK Göteborg frem til nytår, og umiddelbart tyder noget da også på, at svenskeren har fået et tilbud fra en helt tredje klub.

– Det gik stærkt i vinter, men jeg har overhovedet ikke fortrudt, at jeg tog til Randers. Min tid i Randers har givet mig virkelig meget. Det har været en fantastisk tid, hvor jeg har fået spillet en masse på et godt hold og fået vist mig godt frem.

– Det var ikke nemt at skulle tage beslutningen og efterfølgende fortælle klubben, at jeg ikke fortsætter her, for jeg er på meget kort tid blevet en del af et unikt fællesskab. Derfor skal det heller ikke ses som et fravalg af Randers, men i stedet et tilvalg af en anden klub, og den udfordring ser jeg meget frem til. Nu gælder det om at slutte godt af her, og så ønsker jeg alle i og omkring Randers FC alt det bedste for fremtiden, siger Carl Johansson.

Carl Johansson har i sine indtil videre 11 kampe for Randers FC scoret en enkelt gang, og kun da han i sin fjerde kamp blev udvist i kampen mod AGF, missede han spilleminutter. Både de sidste otte minutter i kampen mod AGF, men ligeledes i den efterfølgende kamp mod AaB, hvor han afsonede én spilledags karantæne.

Johansson er oprindeligt fra universitetsbyen Lund, og foruden IFK Göteborg har han repræsenteret klubberne Helsingborg og Falkenberg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P