International Fodbold

Ståle afslører sin nye løn som norsk landstræner

Ståle Solbakken har løftet sløret for, hvor meget han tjener som norsk landstræner, efter han mandag skrev under på en ny aftale med det norske fodboldforbund.

Ståle Solbakken løn.
Foto: Irakli Gedenidze/Reuters/Ritzau Scanpix

Ståle Solbakken fortsætter som norsk landstræner frem til 2025.

Den nyhed blev meldt ud ved et pressemøde mandag.

Lykkes han med at få Norge kvalificeret til VM-slutrunden i 2026, bliver aftalen mellem Ståle Solbakken og det norske fodboldforbund forlænget til efter slutrunden.

På samme pressemøde blev der spurgt ind til hans nye løn.

Her blev der ikke lagt fingre imellem fra Ståle Solbakken.

– Seks millioner.

6 millioner norske kroner svarer til lige i underkanten af 3,9 millioner danske kroner.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Dermed har han også fået en lønstigning på en million norske kroner, da hans forrige løn lød på fem millioner norske kroner om året.

Lønstigningen skyldes, at hvad der før stod som bonusser i Ståle Solbakkens kontrakt nu er blevet en del af grundlønnen i stedet. Det oplyste den norske fodboldpræsident, Lise Klaveness, på pressemødet.

Der er dog fortsat mulighed for at tjene en ekstra skilling for den norske landstræner, da der stadig kan udløses bonusser ved at få kvalificeret landsholdet til EM eller VM.

Ståle Solbakken har været norsk landstræner siden december 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P